Om os

Bæredygtigt lederskab



Ledelseshuset er mit selvstændige virke som konsulent. Her får du rådgivning, konsulentbistand og inspiration til at skabe fremtidens organisationer og lederskab.



Ledelseshuset er stiftet og drives af Hanne Vibe Andreasen. Med 20 års erfaring som både leder og ledelseskonsulent rådgiver jeg ledere og HR i danske og internationale organisationer. Jeg brænder for god ledelse, der gavner både mennesker og værdiskabelsen.


Min mission er at hjælpe ledere med noget på hjerte med at skabe fremtidens nye typer organisering og bæredygtige ledelse. Mit speciale er at få organisationer til selv at lykkes med store komplekse transformationer - og at udvikle bæredygtigt lederskab.


Jeg har som rådgiver, programleder og facilitator bistået ved transformationer indenfor ledelse, kultur og nye forretningsmodeller     bla. i Mærsk, Vestas, Lundbeck, BEC, Miljøministeriet, SKAT, Energinet, Region Sjælland, Gentofte Kommune og Københavns Universitet.


Fagligt trækker jeg på mine uddannelser som cand.merc, psykoterapeut og yoga & meditationslærer. Ledelseshuset samarbejder med erfarne og dygtige konsulenter indenfor bla. nye forretningsmodeller, SAFe Agile og IT.

YDELSER I LEDELSESHUSET


Projektledelse: Skab fremtidens organisation



Alt peger på at du skal genopfinde din organisation for at I eksisterer 5 år fra nu.

Jeres transformation er i gode hænder hos mig. Med 20 års erfaring som leder og konsulent, kan jeg designe og projektlede hvordan I skaber fremtidens levende og magiske organisation.


Så det giver mening, energi og resultater på hele rejsen.

Udvikling af ledergruppen til bæredygtigt lederskab



På tre måneder kan jeres ledergruppe gennemgå skiftet til bæredygtigt lederskab. Skiftet handler om

1) at skabe en bæredygtig hverdag for sig selv,

2) at skabe en organisation hvor alle tilføres energi istedet for at blive drænet

3) at sætte et bæredygtigt aftryk på omverdenen


Det kræver mod, vilje og selvindsigt.

Din personlige træner, rådgiver & coach



Når du skal lykkes med at omskabe organisation og kultur, kan du trække på min erfaring og få hjælp til at finde den tilgang, der virker for jer.


Jeg er sparringspartner for nytænkende ledere og lederteams, typisk i særligt kritiske perioder. Fx. i forbindelse med store transformationer, nyetableret ledelsesteam eller for en leder gennem det første år i nyt job.


MISSION: 

GENOPFIND DIN ORGANISATION



Min drøm er en klode, hvor vi trives og lever meningsfulde liv. Det kræver at vi genopfinder vores organisationer. Og at vi på en måde genopfinder os selv som mennesker. Mit bidrag er god ledelse. Især at åbne hjerte og intellekt hos flest mulige ledere i ind- og udland for det bæredygtige mindset, som verden har så desperat brug for. Så skaber vi resultater, ingen troede mulige!


Min tilgang til ledelse er for dig, der har fået nok af "overload" og styring. For dig, der ved at ledelse handler om mennesker og at sætte potentialet fri. Jeg hjælper dig med at styrke ledelse, transformation og resultater ud fra tre principper: Helhed, holdbart og humant.


HELHED - det samlede system skal forstå sig selv og lykkes sammen. Så vi arbejder med multistakeholder-tilgang. Og med nærvær i ledelse, for lederen er udgangspunktet for balance og resultater.


HOLDBART - resultater og balance skal lykkes vedvarende i praksis. Også når konsulenterne er ude igen. Metoderne er bla. Teori U til at samskabe fremtiden og Design Thinking med prototyper, afprøvning, læring og justering. Hos os er transformation iøvrigt altid lederdrevet.


HUMANT - organisationer skaber resultater for mennesker og sammen med mennesker. Derfor er forståelse af menneskers psyke, motivation og adfærd central i alle vores metoder. Fra den dybe forståelse af kundeoplevelsen til den klare forståelse af, hvordan vi som ledere styrker tillid og samskabelse.