Bæredygtigt lederskab


#BæredygtigtLederskab


  SKABER DU BALANCE ELLER UBALANCE?


Ledere verden over udtrykker enighed om, at vores private og offentlige organisationer skal drives på nye måder, før vi kan løse de fælles globale udfordringer. I praksis går det bare alt for langsomt med at ændre os. Faktisk er det ikke svært. Men vi skal tænke anderledes.



Hvorfor bør ledelse handle om balance?

Fordi alternativet er uholdbart. Og reelt savner mening.

De ubalancer vi oplever i organisationer og samfund som fx stress,, miljøproblemer og økonomisk ulighed, er skabt af velmenende ledere. Ledelse som skaber gevinster for nogle, men negative konsekvenser for andre. Tiden er ved at være forbi for det tankesæt, der skaber ubalancer.


Hvordan skaber vi resultater, som verden har brug for?

Det gør vi ved at bruge vores fulde kapacitet som mennesker. Innovere, engagere og levere. Det handler mere om mindset end værktøjer. Sammen kan vi skabe mirakler ved at bruge hjerte, hoved og krop, skifte fokus fra "ego" til "eco" og leve mere balanceret, Det kræver et opgør med stress, hierarki og frygt, hvor mennesker agerer mere som robot end som de højt udviklede individer, vi kan være.   


  Nøgleord i Ledelseshusets tilgang: HELHED, HOLDBART og HUMANT.


SÅDAN GØR VI DET

SAMMEN I PRAKSIS



Jeg arbejder altid med at udvikle den gode ledelse gennem praksis. Ledelseshuset tilbyder derfor ikke traditionelle kurser. Jeg tilrettelægger træningsbanen som en del af jeres hverdag.



Når du samarbejder med Ledelseshuset om at skabe fremtidens organisation og bæredygtigt lederskab, foregår det i fire faser:

1) Visuelt overblik af jeres udfordring, behov og mindset.

2) Design af den tilgang og træningsbane, der kan virke hos jer.
3) Udvikling og samskabelse i praksis, dvs i hverdagen.

4) Evaluering, læring og justering løbende i hele perioden.


Du kan få sparring til selv at definere dine løsninger. Eller du kan få mit bud på den løsning, der vil kunne lykkes hos jer.

Jeg kan forberede dig og din organisation til selv at gå vejen. Eller jeg kan være en del af teamet, mens vi skaber det nye sammen.


BALANCERER DIN LEDELSESHVERDAG?


Et godt sted at starte bæredygtig ledelse er i din egen hverdag. Også selvom dit mål er en vellykket transformation i organisationen. Her er et par ideer til at øge din evne til at skabe balance og resultater.



Oplever du oftest flow eller stress?

Hvis du ofte oplever at nyde din hverdag, at tingene lykkes relativt ubesværet, og du og omgivelserne trives og har god energi, er det udtryk for flow. Hvis ikke, så skru ned for stressbelastningen. Vælg de opgaver, der giver mest mening og energi. Læg mærke til hvor gode muligheder dukker op næsten af sig selv - og forfølg dem. 


Lytter du for at forstå?

At lede bæredygtigt kræver empatisk lytning. Dvs. at du spørger ind for at kunne sætte dig i den andens sted, så personen føler sig forstået. Også hvis du er uenig. At forstå kræver ikke at man er enig.